Profil

Krøsus´s Aura med sin slave :-)

Kennelmærke

Jeg fik kennelnavn i 2005 og tog DKK´s opdrætter uddannelse i 2006. Jeg har taget DKK`s basis kursus, og DKK`s adfærd og håndteringskursus. Og senest har jeg taget supplerings/opfølgningskurset til DKK`s opdrætteruddannelse, så jeg nu opfylder kravene for den Lovpligtige Hundeholderuddannelse.
Jeg deltager løbende i diverse foredrag om hundeadfærd osv. Jeg interesserer mig meget for adfærd - signaler - kropssprog osv. Ikke kun for pyrenéerhunden som race, men for hunden som individ, og for de forskellige racer´s særpræg, oprindelige formål og "arbejdsbaggrund".


Jeg fik min første pyreneerhund , Ivanhoe´s Krøsus, tilbage i 1996. Vi havde tidligere "kun" haft ruhårede gravhunde og andre racer indenfor jagthunde, men jeg blev fascineret af de smukke store hvide hunde, og jeg har aldrig fortrudt, at den ”hvidpelsede adelsmand” også indtog vores hjem.

 

Krøsus var ingen udstillingshund, men han havde personlighed og udstråling. Han var en god og loyal ven i hele sit hundeliv.

 

I 2003 kom der så en tæve, Ivanhoe´s Nessie til vores hjem. Nessie var en dejlig tæve, sød og smuk. Hun opnåede at blive Nordisk juniorvinder i Herning i 2004 og Dansk champion i 2007. Hun blev mor til vores A-kuld, der blev født i november 2005. Indtil videre er det vores eneste kuld, da Nessie desværre blev syg og døde i efteråret 2007.

 

Vi beholdte en tævehvalp fra A-kuldet, Krøsus´s Aura.

 

I nytåret 2007 importerede vi ”Luna” von Nutscheid fra Tyskland. Det er en halvsøster til vores Aura.

 

Vi overtog Sayot´s Nakia Nanji, ”Loke”, i foråret 2008. Han er en dejlig sød hund, men han er desværre meget plaget af eksem. "Loke" er kastreret

I sept. 2011 flyttede "Loke" over til "Didi", "Dodo" og Jørgen Overgaard. Det stortrives han med :-) Nu har han fået mere plads at røre sig på, og "Didi" og "Dodo" er glade for hans selskab. "Loke er glad, når jeg besøger dem, og han er ikke spor ked af, at jeg kører igen. Han har også været på besøg her. Det gik fint,  og han var klar til at tage med Jørgen Overgaard hjem igen.
Jeg holder selvfølgelig kontakt med "Loke" :-)

I 2010 fik jeg et gammelt ønske opfyldt. Jeg har fået min første Coton de Tulear. Jeg havde godt nok ønsket mig en tæve, men det blev altså Kirkehøj´s Coton Djago,"Ivan", der blev min. Det er et godt supplement til mine store hunde. Vi har "bestået" den store eksamen på hvalpemotivationsholdet og kørekort til hund på bronzeniveau. Desværre dumpede vi til køreprøven  på sølv niveau. Der var 10 punkter/øvelser, der skulle udføres fejlfrit. De 9 første gik som en leg, men i den 10. øvelse gik det galt.  "Ivan" ville ikke blive liggende, mens jeg skulle gå 5 meter væk. Han mavede sig efter mig .

  

Kennel Krøsus´s består altså pt. af 2 pyreneerhunde og én  Coton de Tulear. 

Fremtidsplaner: Jeg har bestilt en Coton de Tulear tæve hos kennel Jespersen til levering i 2012.
 

Jeg ønsker at avle et kuld sunde og racetypiske hvalpe med et godt temperament efter ”Luna” von Nutscheid.

Kirkehøj´s Coton Djago,"Ivan", er nu avlsgodkendt, og tilbyder parring af sunde og avlsgodkendte tæver. Begge forældre til "Ivan" er DNA testet fri for Canine Multifocal Retinopathy (CMR).
Patella luxation grad 0/0, og øjenundersøgelse uden anmærkninger foretaget d.21.07.2011

 

Alle 4 "banditter".

Den Lovpligtige Hundeholderuddannelse 30. April 2011

Adfærds- og Håndteringskursus 23. aj 2009

BASISKURSUS 11.JANUAR 2009

Socialt samvær :-)

Vi nyder de mange gode oplevelser, som vi får sammen med vores hunde, når vi tager på forskellige udstillinger og skuer rundt omkring i Danmark. Pyreneer Klubben laver flere gode arrangementer i løbet af året, eks. julehygge og pyrtræf. Når klubben afholder special udstillinger, er der som regel fællesspisning bagefter. Vi synes, det er sjovt og hyggeligt, at mødes med andre pyrenéer og deres mennesker i det sociale fællesskab omkring vores fælles interesse.

Julehygge ved Ulstrup Slot

Fællesspisning efter Specialudstillingen i Silkeborg

Udstilling i Balslev 2006